Faglighed > Indskolning

I indskolingen finder man eleverne i 0., 1., 2., og 3. klasse. Som overalt i klasserne følger børnene her de ministerielle fællesmål for fagene og vores dygtige og veluddannede lærere sørger for synlige læseplaner, så forældrene kan følge med i det, som foregår i undervisningen. Timetallet er ligeledes i overensstemmelse med Undervisningsministeriets anbefalinger

 

I indskolingen arbejder vi dagligt med at opbygge det faglige fundament hos vores elever. Vi arbejder med bogstaverne og bogstavernes lyde, at knække læsekoden og opbygge gode læsevaner, at få styr på tallene. Dette er blot nogle af vores fokusområder. Vi arbejder ud fra årsplaner med plads til spontanitet. Det er meget vigtigt for os i indskolingen, at vores elever trives socialt, hvorfor vi gør meget ud af at lære dem at indgå i et forpligtende og gensidigt fællesskab. Vi forventer, at enhver gør sit bedste for dette. I indskolingen vægter vi højt at skabe fælles oplevelser på tværs af årgangene. Det kan eksempelvis være halloween-u-hygge, julefrokost, påskekomsammen og en tur ud i det blå…