fbpx
fredericia friskole tieren logo

SURVIVAL OF THE FITTEST

“Survival of the Fittest” er vores måde at sige ”Teambuilding” på, og det indgår i flere af skoleårets aktiviteter som et led i din personlige udvikling

I starten af skoleåret drager vi ud i naturen, hvor vi gennem diverse aktiviteter og samarbejdsøvelser skal sammentømre klassen til en stærk enhed.

Vi bruger blandt andet skov, strand og vand til at udvikle dine faglige, menneskelige og sociale kompetencer. Vi bruger naturen, fordi naturen giver unikke rammer for gode oplevelser.

Vi går til grænsen af din tryghedszone og skubber nok også lidt til den.

Alt sammen med det formål at bidrage til at udvikle dig og give dig en viden om dig selv, som du kan anvende, når du senere i livet skal arbejde alene eller i team i forbindelse med studie og job.

Hele formålet med teambuilding er at synliggøre dine stærke og mindre stærke sider, så du kan forholde sig til forskellighederne og bruge dem aktivt.

Det handler om at blive synlige for hinanden, så alle kan give plads og finde rum til hinanden.

Målet er glæde, motivation, kvalitet og dermed en sjovere hverdag!

IDRÆT PÅ EN ANDERLEDES MÅDE – VI KALDER DET “UNGE I FRONT”

Som et ungt menneske er det også vigtigt, at du ved, hvordan din krop fungerer. Det betyder, at du bliver mere bevidst om, hvad du kan gøre for at have en sund og aktiv dag. Vi vil se på, hvordan mad og en aktiv hverdag har en positiv effekt på dit liv.

Målet er, at du i løbet af dette år bliver bevidstgjort omkring dig selv og din dagligdag som et ungt menneske i front.