fbpx

Faglighed > Lektiepolitik

Det er Friskolens målsætningen, at alle elever får de bedste betingelser for at udvikle sig – menneskeligt, socialt og fagligt. Derfor har skolen også en lektiepolitik.

 

Lektier kan være med til at understøtte en elevs læring og give eleven rutine og sikkerhed i et nyt tilegnet emne. De kan også medvirke til, at tidligere indlært viden ikke glemmes så let.

 

Lektier kan både være dag-til-dag-lektier, som omhandler emner, der arbejdes med lige nu. Det kan også være lidt større afleveringer, som ofte er træning i tidligere indlært stof.

 

I store træk kan man forvente lektier, som beskrevet nedenfor:

 

Indskolingen 0. klasse.

Eleverne er endnu ikke selv klar til at finde ud af, hvilke lektier de har for. Derfor forventer vi, at forældrene sidder sammen med deres barn og hjælper med lektierne. Vi forventer, at forældrene læser for og med sit barn i 20 min pr. dag. Vi forventer, at forældrene sørger for at skoletasken er pakket og klar til næste skoledag.

 

Indskolingen 1. til 3. klasse.

Eleven er stadig ikke selv klar til at finde ud af, hvilke lektier de har for. Derfor forventer vi, at forældrene sidder sammen med deres barn og hjælper. Barnet skal læse sammen med en forælder i 20 minutter om dagen. Eleverne skal hjælpe med at få tasken pakket.

Mellemtrinnet 4. til 5. klasse.

Eleven begynder selv at kunne tjekke ElevIntra, men hjælp fra forældrene er stadig godt. Eleven skal læse 20 minutter om dagen. Forældrene skal hjælpe med at koordinere, hvornår der er tid til at læse lektier. Det forventes, at forældrene kontrollerer, at lektierne er lavet. Eleverne skal hjælpe med at få tasken pakket.

 

Mellemtrinnet 6. klasse.

Eleven skal nu selv tjekke lektier hver dag på ElevIntra og det forventes, at eleven er moden nok til at tage ansvar for at få lavet de daglige lektier inklusiv de større opgaver. Eleven skal stadig læse i 20 minutter om dagen. Forældrene skal være opmærksomme på, at deres barn får passet sine ting og medvirke til at skabe rammerne for, at lektierne kan laves. Det er vigtigt at vise interesse for barnets skolegang.

 

Udskolingen 7. til 10. klasse.

Eleven skal selv tjekke lektier hver dag på ElevIntra. Eleven er nu moden nok til selv at tage ansvar for at få lavet de daglige lektier inklusiv de større opgaver. Eleven skal stadig læse i 20 minutter om dagen. Forældrene skal være opmærksomme på, at deres unge menneske får passet deres ting og medvirke til at skabe rammerne for, at lektierne kan laves. Det er altid vigtigt at vise interesse for barnets skolegang!

 

Det kan generelt forventes, på alle klassetrin, at lærerne har lagt planen for den kommende uge ud på ElevIntra inden fredag kl. 16.00.