fbpx

Skal dit barn i skole?

Så er Fredericia Friskole et godt valg

”Tyvstarter” kalder vi de elever, der skal begynde deres skolegang på Fredericia Friskole i 0. klasse i kommende skoleår. Når man er optaget, som Tyvstarter, bliver man inviteret til et infomøde en lørdag i marts fra kl. 09.00 til 12.00. Her hører man om lærernes planer for eleverne i den periode, som ligger frem til sommerferien. Eleverne har deres første Tyvstarterdag den første mandag i april – en rigtig spændende tid venter, inden vores små nye elever bliver til 0. klasse, og for alvor skal være skoleelever fra begyndelsen af august sammen år.

Perioden som Tyvstarter bliver brugt på at lære eleverne at gå i skole. Det kan i begyndelsen være svært for nogle børn at skulle sidde stille på en stol ved et bord og modtage beskeder fra læreren. Måske hopper og danser tal og bogstaver også til at starte med, så det er rigtig godt, at der er god tid til at indøve daglige rutiner inden skolegangen tager sin rigtige begyndelse. Efter skolegangen om formiddagen er det skønt at komme over i SFO og lege, ligesom man gjorde dengang, det bare hed børnehave.

Hent indmeldelses blanket her

Kontakt Fredericia Friskole her