fbpx
fredericia friskole tieren logo

FAGLIGHED

DANSK

 

Danskfagets vigtigste rolle er at begejstre, så du får lyst til at lære mere, og at gå i dybden med de klassiske danskdiscipliner, så som læsning, fremstilling af tekster, fortolkning og kommunikation.

Sammen skal vi skabe:

  • en begejstring, så du får lyst til at lære mere – på nye måder
  • en begejstring, når vi tager udgangspunkt i din erfaringsverden
  • en begejstring for at arbejde med skriftsproget, talesproget og det læste sprog – på nye måder
  • en begejstring og motivation til at være nysgerrig og undersøgende på sproget og dets muligheder.
  • en begejstring, der giver lyst og mod til at tale, skrive og læse mere, så du kan opkvalificere hele dit sproglige univers

 

MATEMATIK

 

Trænger du til et fagligt løft eller vil du gerne fordybe dig i matematikkens univers, så er 10’eren lige noget for dig.

Vi tager udgangspunkt i kompetencemålene, så du bliver dygtigere til:

  • Matematiske kompetencer
  • Tal og algebra
  • Geometri og måling
  • Statistik og sandsynlighed

Dem vil vi lege med, undersøge, afprøve, og udvikle gennem

  • Eksperimenterende matematik
  • Programmering
  • Historisk matematik i et nutidigt perspektiv
  • Afprøvning af egne hypoteser
  • Virksomhedsbesøg og matematik i anvendelse.
  • Introduktion til robotteknologi
  • 3D print

Målet er, at du får et indblik og en viden i, hvordan matematikken er overalt omkring os og hvilke utallige muligheder den rummer.

 

ENGELSK

 

10’eren er et år med fokus på dig i den globale verden.

Sammen skal vi udvide dine sprogkundskaber i det skriftlige, og især i det mundtlige. Lektionerne foregår naturligvis på engelsk, og her skal du blandt andet være med til at skabe det ”afslappede rum”, hvor læring bliver meget nemmere og meget bedre.

Du vil opleve, at vi bruger sproget, både som et sjovt kommunikationsmiddel, og som et seriøst middel til at opnå større forståelse for sproglige finurligheder.

Du kommer til at bruge sproget på mange forskellige måder, lige fra oplæsning, til podcast, små dramastykker, Skypeopkald med elever fra andre lande, til den daglige hyggelige dialog i det ”afslappede rum”.

 

UNGE FORSKERE

 

”Unge Forskere” er navnet på Fredericia Friskoles tværfaglige naturfag i 10’eren.

I faget ”Unge Forskere” vil du opleve naturvidenskabelige emner på en helt anderledes og forfriskende måde.

Her blander vi forskellige emner lige fra astronomi til bioteknologi og fra naturgeografi til videnskabshistorie. Du skal ikke terpe det periodiske system eller kunne fotosyntesen udenad. Du skal derimod bruge din viden og dine evner til at blive klogere på naturvidenskab i al almindelighed. Du bliver sat grundigt ind i naturvidenskabens arbejdsmetoder og systematiske fremgangsmåde, så du selv er i stand til at arbejde med faget.

Du vil få et så indgående kendskab til og fortrolighed med naturvidenskabens historie og arbejdsmetoder, at du kan udtænke, planlægge og gennemføre et naturvidenskabeligt projekt, som kan indsendes til den landsdækkende konkurrence – Unge Forskere Junior.

I løbet af året skal du besøge relevante virksomheder, uddannelsessteder og forskningsinstitutioner.

Undervisningen vil være rettet mod de krav, du vil møde i gymnasiet, men uden at du skal til prøve i slutningen af dit skoleår i 10´eren.